Følg sæsonerne og stemningen - i Gl. Skagen og på Ruths Hotel. Bliv tilmeldt vores nyhedsbrev.



Vi søger en dygtig og dedikeret teknisk medarbejder til fuldtidsstilling på Ruths Hotel

 

Hos Ruths Hotel har vi en ambition om at levere kvalitet i alle aspekter – og det kræver et konstant fokus på vedligeholdelse og udvikling. Vi søger nu en teknisk medarbejder, der i samarbejde med afdelingens øvrige team sikrer, at vores fysiske rammer og tekniske systemer fungerer optimalt.

Arbejdsopgaverne er varierede og kræver både teknisk indsigt, praktisk håndelag og evnen til at arbejde selvstændigt i et højt tempo.

 

Dine primære opgaver:

  • Løbende vedligeholdelse af hotellets bygninger, værelser og udearealer
  • Mindre håndværksopgaver og reparationer
  • Maler- og havearbejde
  • Teknisk support og fejlfinding på hotellets faciliteter

 

Hvad vi forventer af dig:

  • Du har en håndværksmæssig baggrund eller erfaring med teknisk vedligehold
  • Du arbejder struktureret, selvstændigt og kan håndtere mange opgaver på én gang
  • Du er fleksibel og forstår vigtigheden af at være tilgængelig ved akutte udfordringer
  • Du trives med varierende arbejdsopgaver og et højt ambitionsniveau året rundt

I denne helårsstilling tilbydes fleksible arbejdstider, men da juli er højsæson, kan ferie ikke afvikles i denne måned. Desuden må du forvente at arbejde enkelte lørdage, som dog fordeles mellem afdelingens medarbejdere.

 

Hvorfor Skagen?

Skagen byder på en unik livsstil med smukke omgivelser, frisk havluft og adgang til en overflod af lokale råvarer. Sommeren er travl og fyldt med aktivitet, mens vinteren giver mulighed for ro og fordybelse i et fredfyldt miljø.

 

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer
  • Et stærkt fællesskab og en dynamisk arbejdsplads
  • Mulighed for udvikling i en spændende og varieret hverdag

 

Tiltrædelse efter aftale
Send din ansøgning og CV til: job@slet-dette.ruths-hotel.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tom Boye på samme mailadresse.

 

Se mere om, hvad der gør Ruths Hotel til en arbejdsplads i absolut særklasse.

Se mere