Følg sæsonerne og stemningen - i Gl. Skagen og på Ruths Hotel. Bliv tilmeldt vores nyhedsbrev.



Vi søger en passioneret og talentfuld kok til vores køkkenteam i Ruths Brasseri. Som kok vil du spille en vigtig rolle i at levere en enestående madoplevelse til vores gæster og være med til at opretholde vores høje standarder inden for fransk brasseri ma

 

Hos Ruths Hotel søger vi udlærte kokke. I vores travle brasserie kan vi tilbyde helårsstillinger, bl.a. stegekok, garni, kold m.m. Det er ikke tilfældigt, at Ruths Hotel er landskendt for det gastronomiske niveau. Det er heller ikke tilfældigt, at flere af de allerbedste danske kokke har startet deres karrierer hos os. Det skyldes i høj grad den faglige indsigt, det høje tempo og den store variation – som lige netop Ruths Hotel kan tilbyde. I Ruths Brasserie har vi klassiske franske retter a la carte, der tager udgangspunkt i Michel Michauds autentiske stil. Menukortet byder herudover på nye kreationer, der skifter i takt med sæsonerne. I Okê tilbyder vi desuden gastronomi på højeste niveau.

Vi er et stærkt team med erfarne specialister og nye talenter. Vi er stolte af vores renommé, og samtidig tør vi at udforske nye retninger og forny os. Med Jack Cramer i spidsen vægter Ruths Hotel faglig stolthed og ægte håndværk højt!

Vi er en arbejdsplads med fokus på

  • Klassik håndværk
  • Faglig stolthed
  • Råvarer af højeste kvalitet
  • Masser af udvikling
  • Stærkt sammenhold
  • God, konkurrencedygtig løn og overenskomst


Vi forventer at du:

  • Er udlært kok, gerne 1-2 års erfaring
  • Har erfaring med fransk Brasserie og fransk køkken generelt
  • Er beslutningsstærk
  • Trives i et travlt miljø
  • Er dedikeret til at levere kvalitet
  • Har ambitioner om at blive til en fremtidig leder i branchen
  • Er kreativ og har ambitioner til at deltage i menuudvikling


Du kan forvente:

  • Et tæt samarbejde på tværs af faglighed; tjenere, bartendere, sommelier, konditorer, specialiserede kokke osv. Vi har et super stærkt sammenhold, hvor vi tager os godt af hinanden.
  • Fleksible arbejdsforhold, hvor du er en del af et stort hold med mange kompetencer at tage ved lære af. Vi giver plads til ambitioner og til at udvikle de færdigheder, der er størst passion for. Herudover kan vi som en større arbejdsplads tilbyde vagtplaner ud fra individuelle ønsker, hvad enten der skal tages hensyn til fritidsinteresser, familie eller konkurrencer.
  • Det allerbedste udstyr, lige fra køkkenknive til kogebord. Der er fokus på de helt små detaljer, og alt skal være i top. Det er derfor en nødvendighed ikke at gå ned på udstyr. I 2023 har vi taget et nyt topmoderne hovedkøkken i brug, og i 2021 har vi totalrenoveret vores brasseriekøkken. Denne renoveringer har givet opdateret ”grej” og arbejdsglæde.
  • Viden og erfaring. Vi giver indblik i de store og små sammenhænge, og du får erfaring med at arbejde med hele dyr og fisk. Vi giver dig herudover detaljeret viden om bl.a. bagværk, konditorkunst og fermentering. Men også avancerede gastronomiske tekniker, som eksempelvis at koge en fond fra bunden samt personlige opskrifter og tricks.

 

Ved opstart kan vi tilbyde personalebolig.
Opstartsdato og løn efter aftale.

Send ansøgning samt CV til: job@slet-dette.ruths-hotel.dk.
For yderligere spørgsmål kontakt venligst køkkenchef Jack Cramer, ligeledes via job@slet-dette.ruths-hotel.dk.


Ruths Hotel er en arbejdsplads, der giver muligheder i særklasse
SE MERE