Betalingsbetingelser

Ved reservation anmoder vi om kreditkortoplysninger. Det oplyste kreditkort bliver kun brugt til at sikre din reservation – der vil ikke blive debiteret ved booking. Dog forbeholder vi os retten til at debitere et gebyr svarende til én nat, såfremt vores afbestillingsfrist ikke bliver overholdt.

Ved brug af Amex og Dinners pålægges et gebyr på 0,75% - 3,75% afhængig af kreditkortudsteders betingelser. 

Depositum

Ruths Hotel forbeholder sig ret til at opkræve depositum på 25% af bestillingssummen ved reservationer i sommersæsonen, helligdage og ved større selskabs- eller gruppe reservationer. Depositum forfalder 30 dage efter bestilling, og indbetales depositum ikke rettidigt, annulleres reservationen.

Online booking

Ved online booking skal kreditkortoplysninger oplyses – der vil ikke blive debiteret, men blot reserveret et beløb på dit kreditkort. Dog forbeholder vi os retten til at debitere et gebyr svarende til én nat, såfremt vores afbestillingsfrist ikke bliver overholdt.

Bookingbetingelser

Når du modtager en bekræftelse på e-mail, er reservationen godkendt og gennemført.

Afbestilling

Vi gør opmærksom på, at annullering eller ændringer skal ske skriftligt senest 10 dage før ankomst. Ved reservation mindre end 10 dage før ankomst, er afbestillingsfristen 48 timer 

I tilfælde af sen annullering, at du ikke ankommer eller at du ønsker at afrejse tidligere, forbeholder vi os retten til at debitere et gebyr svarende til én nat. I tilfælde af sen annullering, udeblivelse, tidligere afrejse eller akutte forhindringer* forbeholder vi os retten til at debitere et gebyr svarende til én nat eller beholde indbetalt depositum. Dette er gældende for alle typer ophold. 

* Ved afbestilling af ophold på pga. akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som rammer lejer, (ægtefælle, børn, forældre eller søskende), er det vores opfordring altid at tage kontakt til eget forsikringsselskab.

Afbestilling af selskaber/grupper

 Afbestilling eller reducering af selskab / konference for 12 personer eller derover skal for at være vederlagsfri, være Ruths Hotel i hænde skriftligt (pr. e-mail) senest 4 uger før ankomst.

Herefter kan maksimalt 50% af det endeligt bestilte arrangement afbestilles. Vær opmærksom på, at for at afbestille de maksimale 50%, skal afbestillingen foretages som nedenståend

  • 30 - 20 dage før ankomst kan der frit annulleres op til 50% af det endeligt bestilte arrangement.
  • 20 dage før ankomst er arrangementet bindende, og der kan ikke længere annulleres eller foretages ændringer i bookingen.
  • Ved no-show, forsinket ankomst, tidlig afrejse eller senere afbestilling eller reducering har Ruths Hotel krav på en erstatning svarende til den fulde pris på de for sent afbestilte ydelser i det endeligt bestilte arrangement.

Ruths Hotel vil naturligvis prøve at gensælge eventuelt for sent annullerede ydelser. I tilfælde af at det ikke er muligt at gensælge ydelserne til samme pris, forbeholder Ruths Hotel sig ret til at fremsende en faktura for prisforskellen på de oprindeligt bestilte ydelser ifølge denne booking

Force majeure

Såfremt opholdet forhindres pga. force majeure (naturkatastrofer, strejke, krigshandlinger, optøjer og lignende) er Ruths Hotel A/S ikke erstatningspligtig for afbrudte eller ikke gennemførte ophold.

Ved tvivlsspørgsmål henvises til hotel- og restaurationsbranchens generelle forretningsbetingelser.