Ruths Hotel er allergicertificeret, og derfor er det ikke muligt at medtage kæledyr uden forudgående aftale. Kunstnerhuset og Sømærket er dog undtaget fra allergicertificeringen, så der er din hund eller kat hjertelig velkommen mod forudbestilling.
Vi stiller en skål samt lidt godter til rådighed, og der er et rengøringstillæg på i alt DKK 300.
OBS: Vi forventer, ligesom med børn og voksne, at de firebenede gæster er velopdragne og kan være alene på værelset uden at genere vores øvrige gæster. Vi forbeholder os retten til, at afvise hund/kat såfremt de er til gene for vores øvrige gæster, eksempelvis ved høj og vedvarende gøen.